10. runde

10. runde

Foto: Balaídos i Vigo. Foto: Rion Tools / Wikimedia Commons / CC BY-SA 4.0

Fra Krohn-Dehli til Aspas: Sådan kom Celta Vigo på mit fodboldkort


Der er klubber i Spanien, jeg føler, jeg kender, før jeg overhovedet har besøgt dem. Og så er der klubber, som langsomt sniger sig ind på ens fodboldlandkort gennem spillere, kampe og små historier.

Sådan har det været for mig med Celta Vigo.

Jeg har aldrig været i Vigo. Faktisk er hele Galicien stadig et af de områder i Spanien, jeg mangler at opleve. Alligevel har Celta i mange år været et navn, jeg har lagt mærke til. Og det begyndte ikke med en rejse, et stadionbesøg eller en særlig kamp.

Det begyndte med en dansker.

Et andet Spanien

Vigo ligger helt ude mod Atlanterhavet i Galicien, lige nord for Portugal. Det er langt fra det billede af Spanien, mange af os automatisk får i hovedet. Her er det ikke Middelhavet, palmerne og de tørre landskaber, men en grøn atlanterhavskyst og en by, hvis historie er tæt forbundet med havnen, fiskeriet og industrien.

Det er også en del af Spanien med en stærk regional identitet. Galicien har sit eget sprog, sin egen kultur og en historie, der på mange måder adskiller sig fra resten af landet.

Og måske er det netop derfor, jeg bliver nysgerrig.

Jeg har efterhånden rejst meget i Spanien og besøgt en del stadioner, men Vigo er stadig ukendt land for mig. Når jeg ser billeder fra byen og Balaídos, får jeg ikke følelsen af det Spanien, jeg normalt kender. Det føles anderledes. Lidt længere væk.

Og midt i det hele ligger Celta.

Danskerne viste mig vej til Vigo

Min første rigtige forbindelse til klubben kom i 2012, da Michael Krohn-Dehli skiftede fra Brøndby til Celta.

Jeg fulgte naturligvis med i, hvordan det gik de danske spillere i udlandet, og pludselig begyndte Celta Vigo at dukke op lidt oftere.

Og sammen med Krohn-Dehli dukkede et andet navn op:

Iago Aspas.

Det var egentlig sådan, jeg lærte ham at kende.

Aspas scorede 12 mål i La Liga i 2012/13, mens Krohn-Dehli spillede sin første sæson i klubben. Ifølge StatBunker lagde danskeren op til to af Aspas’ mål.

Dengang tænkte jeg selvfølgelig ikke, at jeg sad og fulgte begyndelsen på historien om en spiller, der skulle blive selve symbolet på Celta Vigo.

For Aspas forlod faktisk klubben allerede efter den sæson. Først Liverpool, siden Sevilla, inden han i 2015 vendte hjem til Vigo.

Og der blev han.

En overraskende dansk forbindelse

Krohn-Dehli viste sig heller ikke at være et enkeltstående dansk indslag i Vigo.

Da han forlod Celta i 2015, kom Daniel Wass. Året efter fulgte Pione Sisto, og senere spillede også Andrew Hjulsager og Mathias Jensen i klubben.

Især Wass og Sisto fik mange kampe. Wass nåede 136 optrædener for Celta og Sisto 135, mens Krohn-Dehli spillede 108 kampe i alle turneringer.

Det er egentlig bemærkelsesværdigt. For en klub helt oppe i det nordvestlige hjørne af Spanien har Celta i en periode haft en ret tydelig dansk forbindelse.

Men mens danskerne kom og gik, var der ét navn, der blev ved med at være der.

Aspas.

Mere end bare Iago Aspas

Iago Aspas er i dag 39 år. Han spiller naturligvis ikke længere den samme rolle som tidligere, men jeg synes næsten, hans betydning for Celta er blevet mere interessant med alderen.

For han er forbindelsen mellem flere forskellige udgaver af klubben.

Han var der, da Celta i 2012 vendte tilbage til La Liga efter fem sæsoner i Segunda División. Han forlod klubben, kom tilbage og var med under de store europæiske aftener. Og han har været der gennem de sæsoner, hvor kampen snarere handlede om at undgå nedrykning.

Nu står han så midt i endnu en udgave af Celta.

Et hold, som langsomt ser ud til at have flyttet sig opad igen.

Det er måske noget af det mest fascinerende ved klubspillere som Aspas. De fortæller klubbens historie på en måde, som tabeller og pokaler aldrig rigtig kan.

En klub uden det store pokalskab

For Celta er ikke en klub, man følger på grund af trofæerne.

Klubben blev grundlagt i 1923 gennem en sammenslutning af Vigo Sporting og Fortuna de Vigo. Tanken var at samle kræfterne og skabe én stærk klub, der kunne repræsentere Vigo og Galicien.

Siden har Celta været tæt på flere gange.

Tre tabte Copa del Rey-finaler. Store europæiske aftener. Og i 2017 semifinaler i både pokalturneringen og Europa League.

Men det store nationale trofæ mangler stadig.

På en eller anden måde synes jeg også, det passer meget godt til Celta. Det er ikke historien om en klub, der forventer at vinde. Det er historien om en klub, der med mellemrum kommer tæt nok på til, at man begynder at drømme.

Fra overlevelse til den sjove ende

Det interessante lige nu er derfor, om Celta er ved at ændre sin plads i spansk fodbold.

For ikke så mange år siden var klubben tættere på Segunda División end Europa. I både 2018/19 og 2019/20 sluttede Celta som nummer 17. Men de seneste år er bevægelsen gået den anden vej. Først en syvendeplads og senest en sjetteplads.

Det får mig til at stille spørgsmålet:

Er Celta ved at etablere sig i den sjove ende af La Liga?

Jeg mener ikke som en fast udfordrer til Real Madrid, Barcelona og Atlético Madrid. Det ville være urealistisk.

Men kan Celta blive en af de klubber, hvor Europa League eller Conference League ikke længere føles som en overraskelse?

Under Claudio Giráldez virker der i hvert fald til at være kommet en tydeligere retning. Klubben bruger igen mange spillere fra sin egen cantera, og omkring den gamle Aspas-generation er nye lokale spillere på vej frem.

Det er måske dér, Celtas næste store prøve ligger.

Ikke i om Aspas kan blive ved.

Men i om det, han repræsenterer, kan leve videre efter ham.

Betis som målestok

Og så kommer Real Betis til Balaídos.

Det er på mange måder en ret interessant modstander netop nu. For Betis befinder sig omkring det niveau, jeg tror Celta gerne vil gøre til sit eget: klubben lige under de allerstørste, hvor europæisk fodbold er en realistisk ambition.

Derfor bliver søndagens kamp også mere interessant end bare tre point.

For mig bliver den en lille målestok for, hvor Celta står.

Jeg begyndte med at følge en dansker i Vigo og endte med at lære navnet Iago Aspas at kende. Fjorten år senere er Aspas stadig i Celta.

Men klubben omkring ham har forandret sig.

Nu er spørgsmålet, om Celta også har forandret sin plads i spansk fodbold.

Søndag mod Betis får vi måske en del af svaret.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *