^{Anoeta er Real Sociedads hjem i San Sebastián. Foto: Srchocolat/Wikimedia Commons, CC0}

Kan Real Sociedad rejse sig igen?

Real Sociedad mod Espanyol

To dage efter kampen mod Espanyol markerer San Sebastián årsdagen for den brand, der ødelagde størstedelen af byen i 1813. Byen blev bygget op igen, og evnen til at rejse sig efter modgang er blevet en del af dens historie.

Jeg har endnu ikke selv besøgt San Sebastián eller stået på tribunen på Anoeta. I modsætning til flere af mine andre artikler bygger denne fortælling derfor ikke på mine egne oplevelser fra byen, men på den research, jeg har lavet op til kampen. Det er et blik udefra på en klub og en region, som jeg gerne vil forstå bedre, og som jeg håber en dag selv at opleve.

Det var under denne research, at forbindelsen mellem byen og klubben begyndte at træde frem. For selvom man selvfølgelig ikke kan sammenligne en ødelæggende krig med en dårlig start på en fodboldsæson, er der noget ved fortællingen om genopbygning, som passer godt på Real Sociedad netop nu.

For få måneder siden fejrede hele Gipuzkoa klubbens sejr i Copa del Rey. Nu har pokalmestrene tabt sæsonens første to ligakampe. Lørdag aften vender de hjem til Anoeta, hvor Espanyol venter.

Her skal Real Sociedad forsøge at rejse sig igen.

Mere end en klub fra San Sebastián

Når man taler om Real Sociedad, er det let at beskrive klubben som holdet fra San Sebastián. Men noget af det, der især har fanget mig under arbejdet med denne artikel, er, at klubbens identitet rækker langt ud over byen.

Real Sociedad repræsenterer i høj grad hele Gipuzkoa, den baskiske provins, som San Sebastián er hovedby i. Klubben er vævet sammen med området gennem sine tilhængere, lokale samarbejdsklubber og ikke mindst udviklingen af unge spillere.

Den baskiske identitet kan mærkes overalt omkring klubben. San Sebastián hedder Donostia på baskisk, og Real Sociedad omtales som txuri-urdin, der betyder hvid-blå. Euskara er et selvstændigt sprog uden forbindelse til spansk, og det er med til at understrege, at man befinder sig i en region med sin egen kultur og historie.

Det gør Real Sociedad til mere end endnu en spansk fodboldklub. Den er en repræsentant for et område med en stærk forståelse af sig selv og sin plads i Spanien.

Det er også med til at gøre klubbens måde at drive fodbold på særlig interessant.

Zubieta er klubbens fundament

For mig begynder fortællingen om Real Sociedad på Zubieta.

Det er her, klubbens akademi holder til, og det er her, generation efter generation bliver formet. Xabi Alonso, Antoine Griezmann, Mikel Oyarzabal og senest Martín Zubimendi er nogle af de mest kendte spillere, som har været igennem miljøet.

Men det mest interessante ved Zubieta er ikke kun navnene på de spillere, der ender i Champions League eller bliver solgt for store beløb.

Klubben forsøger også at sikre, at de unge får en uddannelse og udvikler sig som mennesker. Det lyder måske som en lille detalje i moderne topfodbold, hvor det meste handler om resultater og transfers. Men netop den tilgang fortæller noget vigtigt om Real Sociedad.

Akademiet er ikke kun en fabrik, der skal producere spillere til førsteholdet. Det er en del af forbindelsen mellem klubben og lokalsamfundet.

Real Sociedad samarbejder med klubber rundt omkring i Gipuzkoa, og mange unge bliver i deres lokale miljø, før de eventuelt tager skridtet til Zubieta. Derfor bliver vejen til førsteholdet også en historie om hele regionen. Når en lokal spiller løber ind på Anoeta, repræsenterer han ikke kun sig selv. Han repræsenterer også den by og den klub, han kommer fra.

Det er denne model, der har gjort Real Sociedad i stand til at bygge nye hold op igen og igen.

En klub mellem tradition og forandring

Netop nu befinder Real Sociedad sig midt i endnu en genopbygning.

Flere af de spillere, som bar holdet gennem de gode europæiske sæsoner, er væk. Martín Zubimendi er det tydeligste eksempel. Han var styrmanden centralt på banen og endnu et produkt af Zubieta, men spiller nu i Arsenal.

Samtidig har klubben valgt en træner, der kommer udefra. Pellegrino Matarazzo er amerikaner med en stor del af sin trænerkarriere i Tyskland. Det er interessant i en klub, der tidligere har været kendt for at kigge indad og finde trænere med en tæt forbindelse til Zubieta og klubbens egen måde at arbejde på.

Det betyder ikke nødvendigvis, at Real Sociedad bevæger sig væk fra sin identitet. Men det stiller et interessant spørgsmål: Kan man forandre holdet uden at miste det, som gør klubben speciel?

Matarazzo overtog i en vanskelig situation sidste sæson. Han fik stabiliseret holdet og førte det hele vejen til sejren i Copa del Rey. Det var en stor triumf, men den kunne ikke skjule, at Real Sociedad havde været ustabilt i ligaen.

Pokaltitlen blev derfor både en fantastisk afslutning og måske begyndelsen på noget nyt.

Oyarzabal som det faste holdepunkt

Midt i alle forandringerne står Mikel Oyarzabal stadig.

For mig er han den vigtigste figur i fortællingen om det nuværende Real Sociedad. Ikke kun fordi han scorer mål, men fordi han viser, hvordan vejen fra akademiet til anførerbindet ser ud.

Oyarzabal er udviklet på Zubieta. Han forstår klubben, regionen og forventningerne. Han var afgørende i pokaltriumfen, og nu skal han være samlingspunktet for et hold, hvor en ny generation gradvist skal tage over.

Spillere som Jon Martín, Jon Gorrotxategi og Pablo Marín står foran en større opgave. De skal ikke bare udfylde pladserne efter dem, der er rejst. De skal være med til at skabe den næste kerne på holdet.

Det er den evige udfordring for en klub som Real Sociedad. Akademiet kan udvikle store spillere, men klubben kan ikke altid beholde dem. Derfor handler det ikke alene om at producere den næste profil. Det handler om at udvikle en hel generation, som kan vokse sammen.

Oyarzabal bliver bindeleddet mellem det hold, der var, og det hold, der nu skal bygges.

Når en af klubbens egne vender tilbage

Kampen mod Espanyol indeholder også en mindre fortælling, som siger meget om Zubieta.

Urko González de Zárate vender tilbage til Anoeta som Espanyol-spiller. Han er selv udviklet i Real Sociedad, men måtte forlade klubben for at finde en større rolle et andet sted.

Ikke alle akademispillere ender som anfører eller bliver solgt til en europæisk storklub. Nogle må finde deres egen vej væk fra San Sebastián. Det gør ikke nødvendigvis deres tid på Zubieta mindre værdifuld.

Tværtimod er Urko endnu et eksempel på, hvor mange professionelle spillere miljøet er i stand til at skabe. Lørdag vender han tilbage som modstander og bliver et lille billede på den konstante bevægelse mellem generationer.

Fra pokalfest til en vanskelig begyndelse

For få måneder siden blev Real Sociedad hyldet efter pokalsejren. Titlen blev ikke kun fejret i San Sebastián, men over hele Gipuzkoa. Det var regionens triumf og et bevis på, hvad klubben kan opnå gennem sin særlige model.

Nu er stemningen en anden.

Real Sociedad har tabt sæsonens første to kampe mod Betis og Real Madrid. Begge nederlag kom på udebane, så mødet med Espanyol bliver holdets første mulighed for at vise sig frem foran hjemmepublikummet.

Et nederlag vil sende de forsvarende pokalmestre ind i september med nul point efter tre kampe. Det vil stadig være tidligt på sæsonen, men det vil være et slag mod den selvforståelse, som pokaltitlen var med til at styrke.

En sejr vil ikke løse alle problemerne. Den vil heller ikke give et endeligt svar på, om den nye generation er klar. Men den kan skabe ro omkring holdet og give følelsen af, at en ny begyndelse faktisk er mulig.

Jeg har endnu til gode selv at opleve San Sebastián, Anoeta og hele kulturen omkring Real Sociedad. Indtil da må jeg betragte klubben udefra. Men jo mere jeg har læst om forbindelsen mellem byen, Gipuzkoa, Zubieta og holdet, desto mere interessant er Real Sociedad blevet for mig.

San Sebastián har en historie om at rejse sig og bygge videre. Det samme har Real Sociedad, som gennem Zubieta igen og igen har fundet nye spillere og nye veje frem.

Lørdag aften får vi det første hjemlige tegn på, om den næste genopbygning er begyndt.