^{Foto: Estadi Ciutat de València/Francesc Fort/CC BY-SA 4.0} 

Levante rejser sig altid igen

Når danskere tager på fodboldtur eller weekendtur til Spanien, er det ofte Barcelona, Madrid eller måske Málaga og Alicante, der først dukker op. Men Valencia kan noget andet.

Jeg kan kun anbefale byen. Den har selvfølgelig solen og Middelhavet, men samtidig synes jeg stadig, den føles mindre turistet end flere af de andre store spanske destinationer. Og så har Valencia en historie og identitet, man hurtigt opdager, hvis man bevæger sig lidt rundt i byen.

Det er også her, vi skal hen i denne uges kamp.

Ikke til Mestalla og Valencia CF, men lidt længere nordpå til Orriols og Levante UD, der lørdag eftermiddag får besøg af Atlético Madrid.

For faktisk er Levante en mindst lige så gammel del af Valencias fodboldhistorie.

En anden side af Valencia

Valencia er mere end 2.000 år gammel, og byen har sin egen lokale identitet og sit eget sprog, valenciansk. Det bemærker man hurtigt, fordi skilte og information mange steder står både på spansk og valenciansk.

Noget andet, jeg altid synes er fascinerende ved Valencia, er Turia.

I 1957 blev byen ramt af en voldsom oversvømmelse, hvor mindst 80 mennesker mistede livet. Efter katastrofen blev floden ledt uden om centrum. I dag er det tidligere flodleje blevet til et fantastisk grønt område, der snor sig gennem byen.

Her løber folk, spiller fodbold, cykler eller sidder bare og nyder solen. Og få minutter senere kan man stå midt i Valencias historiske centrum.

Det er den slags kontraster, jeg godt kan lide ved byen.

Og lidt af den samme følelse får jeg faktisk, når jeg kigger nærmere på Levante.

Ældre end Valencia CF

Levantes rødder går tilbage til 1909. Det betyder faktisk, at klubben er ti år ældre end sin langt mere berømte nabo Valencia CF.

Den Levante, vi kender i dag, opstod senere gennem en sammenslutning med Gimnástico efter den spanske borgerkrig, og i 1941 blev navnet Levante UD permanent.

Klubben kaldes Granotes, frøerne på valenciansk, og frøsymbolikken dukker op mange steder omkring klubben.

Levante har aldrig været klubben, der fyldte pokalskabet. Men det betyder bestemt ikke, at historien er kedelig.

Tværtimod.

Pokalen, der ventede 86 år

En af de historier, jeg faldt over, og som måske siger mere om Levante end noget andet, går helt tilbage til den spanske borgerkrig.

I 1937 blev der spillet Copa de la España Libre, hvor blandt andre Levante og Valencia deltog. De to klubber fra samme by endte faktisk med at mødes i finalen i Barcelona.

Levante vandt 1-0.

Det skulle vise sig at blive en helt særlig titel. Ikke bare fordi klubben ikke ligefrem har vundet mange pokaler siden, men fordi der gik årtier, før den fik officiel anerkendelse.

Først i marts 2023 blev titlen officielt anerkendt.

86 år efter finalen.

Der er næsten noget meget Levante-agtigt over den historie. Selv klubbens største triumf måtte kæmpe for sin plads i historiebøgerne.

Selv Cruyff har været her

Der er også de historier, som får én til lige at stoppe op.

For eksempel at Johan Cruyff har spillet i Levante.

Det havde jeg faktisk glemt.

I 1981 havde en af verdens største fodboldspillere et kort ophold i klubben. Et lille, mærkeligt kapitel i en karriere, som ellers forbindes med Ajax, Barcelona og Holland.

Levante har også haft perioder, hvor klubben selv kom tættere på den store scene. Et højdepunkt var Europa League-eventyret i 2012/13, hvor holdet nåede ottendedelsfinalen.

Men stabilitet har aldrig rigtig været Levantes historie.

Klubben er rykket op og ned og har i de senere år samtidig kæmpet med store økonomiske problemer.

På den måde handler Levantes historie måske mere om at overleve end om at vinde.

Et talent, der både kunne score mål og redde økonomien

Sidste sæson overlevede Levante lige akkurat i La Liga med en 16. plads, og en af de helt store historier var Carlos Espí.

Han scorede 11 ligamål i 25 kampe, blev klubbens topscorer og sluttede sæsonen som en af ligaens mest spændende unge spillere.

Problemet for en klub som Levante er bare, at når man udvikler den slags spillere, bliver det svært at beholde dem.

Espí blev solgt til Real Madrid.

Det gav til gengæld Levante en vigtig økonomisk indsprøjtning. Og måske fortæller hans historie meget godt om virkeligheden for klubber som Levante.

Man vil selvfølgelig gerne beholde sin bedste unge spiller.

Men nogle gange er værdien af spilleren også en del af det, der gør det muligt for klubben at fortsætte.

Espí var heller ikke den eneste, der forlod Levante. Flere spillere blev solgt eller rejste videre, og derfor ser holdet i dag ganske anderledes ud end det hold, der akkurat reddede sig sidste år.

Kan de unge gøre det igen?

Det er måske det, jeg synes er mest interessant ved dette Levante-hold.

Der er igen mange unge spillere omkring førsteholdet.

Og spørgsmålet er selvfølgelig, om den næste generation kan gøre det samme igen.

For Levante befinder sig stadig i den del af La Liga, hvor næsten hver eneste kamp handler om at få lidt mere afstand til nedrykningsstregen.

Efter ti kampe har klubben hentet ti point. Det interessante er, at begge sejre er kommet hjemme.

Og lørdag kommer der noget af en test til Ciutat de València.

Kan Levante drille Atlético igen?

Atlético Madrid kommer som storfavorit.

De ligger nummer to efter ti runder, mens Levante befinder sig længere nede i tabellen. Alt peger altså i retning af Atlético.

Men jeg synes alligevel, der er grund til at holde lidt øje med denne kamp.

Levante har tidligere vist, at de kan drille Atlético, og hjemmebanen har indtil videre været det sted, hvor holdet har hentet sine sejre.

Samtidig har Atlético haft kampe, hvor afgørelsen først er kommet sent, eller hvor sejren er blevet hevet hjem med små marginaler.

Så måske er forskellen ikke helt så stor i 90 minutter, som den ser ud på papiret.

Og det er lidt derfor, jeg har valgt kampen.

Ikke fordi Levante forventes at vinde. Tværtimod.

Men fordi klubbens historie på mange måder handler om at stå i netop den situation.

At være den mindre klub.

At miste sine bedste spillere.

At rykke ned og komme tilbage.

At have økonomien imod sig.

Og alligevel rejse sig igen.

Lørdag klokken 14 kommer Atlético Madrid til Orriols. Forhåbentlig bliver det en af de efterårsdage, hvor solen stadig skinner over Valencia, og hvor man næsten glemmer, at kalenderen siger slutningen af oktober.

Atlético er favoritter.

Men måske kan frøerne hoppe i vejen endnu en gang.