Málaga er mere end sol og tapas: LaLiga er tilbage på La Rosaleda

Malaga mod Deportivo a Coruña

Málaga tilbage i LaLiga. Ja, Málaga har faktisk et fodboldhold.

Det lyder måske lidt fjollet at skrive sådan, men jeg tror faktisk, det er sådan mange danskere møder byen. Når vi hører Málaga, tænker vi ikke nødvendigvis på La Rosaleda, blå-hvide trøjer og 30.000 mennesker til fodbold. Vi tænker på lufthavnen. På Costa del Sol. På fortovscaféer, tapas, små hyggelige gader, varmen, lyset og udsigten op mod Alcazaba.

Og det er jo ikke forkert. Málaga er alt det. Men den er også mere end det.

Byen bag feriepostkortet

Málaga er en af de byer, man let tror, man kender, fordi så mange danskere har været der, fløjet til den eller kørt videre derfra, inklusiv mig selv. For mange er den porten til solkysten. Et sted, man lander, før man fortsætter mod ferieboligen, stranden eller bjergbyen længere inde i Andalusien.

Men under ferieoverfladen ligger en gammel havneby med fønikiske, romerske og mauriske lag. En by med historie, handel, kultur og lokal identitet. Det er ikke kun en by, der tager imod besøgende. Det er også en by, hvor mennesker hører til.

Det er netop den dobbelthed, der gør Málaga spændende. Byen er på én gang åben og lokal, turistby og fodboldby. Postkort og hverdagsliv. Og midt i det hele ligger La Rosaleda som et sted, hvor byen ikke bare er en destination, men et hjem.

Et Champions League-minde fra en anden tid

For nogle vil Málaga måske stadig vække et fodboldminde fra lidt længere tilbage, som Champions League, Isco og Joaquín. En klub fra solkysten, der pludselig stod på den store europæiske scene og næsten virkede som et eventyr, der ikke rigtig burde kunne lade sig gøre.

Málaga nåede Champions League-kvartfinalen i 2012/13, og for en kort periode var klubben et af de mest spændende projekter i spansk fodbold.

Men det er netop det farlige ved et eventyr. Det kan slutte brat.

Og når man ser på Málaga i dag, skal Champions League ikke kun forstås som et gyldent minde. Det er også begyndelsen på kontrasten. For det Málaga, der nu er tilbage i LaLiga, er ikke det samme Málaga, som stod under projektørerne i Europa.

Faldet der gjorde klubben mere interessant

Málaga CF’s nyere historie er ikke bare historien om en klub, der var oppe og snuse til det fine selskab. Det er historien om en klub, der faldt langt.

Ud af LaLiga i 2017/18 og ned gennem systemet. Ind i ejerskabsproblemer, økonomisk usikkerhed og alt det, der får en fodboldklub til at miste fornemmelsen af retning. I 2023 ramte Málaga tredje niveau, kun ti år efter Champions League-kvartfinalen.

Det er voldsomt, men det er også her, Málaga bliver interessant.

For hvis man kun kender byen som feriebyen ved Middelhavet, kunne man måske tro, at fodbolden ville forsvinde, når glamouren forsvandt. At folk ville vende sig mod stranden, caféerne og de større klubber på tv.

Men det skete ikke.

La Rosaleda blev stående

Da Málaga lå i den tredjebedste række, blev folk ved med at komme på La Rosaleda. Tilskuertallene lå omkring 25.000 i gennemsnit i 2023/24, og det siger næsten mere om klubben end Champions League-eventyret gjorde.

For det er nemt at elske en klub, når den spiller europæiske aftener. Det er noget andet at møde op, når klubben er røget ned i mørket.

Det er måske dér, man for alvor forstår Málaga som fodboldby. Ikke gennem trofæer. Ikke gennem store navne. Ikke gennem historien om, hvad klubben var i et par gyldne år. Men gennem dem, der stadig satte sig på tribunerne, da der ikke længere var noget glitrende projekt at sælge.

La Rosaleda blev et slags bevis. Et bevis på, at Málaga CF ikke bare var et rigmandsprojekt, der brændte ud. Et bevis på, at klubben stadig havde en by omkring sig.

Det nye Málaga er mere arbejde end glamour

Nu er Málaga så tilbage i LaLiga. Ikke som det gamle Champions League-Málaga. Ikke som et hold fuld af navne, alle danske fodboldfans kan remse op. Den nuværende trup er mere anonym, mere jordnær og måske også mere ærlig.

Det er et hold, der skal arbejde for det hele.

Alfonso Herrero er et godt billede på det. For mig står han nærmest som symbolet på det nye Málaga. Målmanden, kaptajnstypen, kontinuiteten. Ikke nødvendigvis det navn, der sælger billetter alene, men den type spiller, der kan bære en klub gennem svære år.

Der er også nye og yngre navne at holde øje med. Chupe, David Larrubia og Izan Merino giver Málaga noget fremadrettet. Ikke fordi man skal forvente, at de straks løfter klubben ind i den øverste halvdel af LaLiga, men fordi de repræsenterer noget andet end den gamle, hurtige drøm.

De repræsenterer en klub, der skal bygge sig selv op igen med tålmodighed.

Og det er måske spørgsmålet nu: Kan Málaga overraske, eller bliver de sendt direkte ned igen?

Det er et fodboldspørgsmål, selvfølgelig. Men for mig er det også et identitetsspørgsmål. For hvad er Málaga CF nu? Er klubben stadig bundet til mindet om Champions League? Eller er den blevet noget andet, måske noget mere holdbart, gennem faldet?

Deportivo som det perfekte spejl

Kampen mod Deportivo a Coruña passer næsten for godt ind i den fortælling.

Deportivo er heller ikke bare en tilfældig modstander. Det er en klub med sin egen store fortid, sit eget fald og sin egen kamp for at finde tilbage. Når Deportivo kommer til La Rosaleda, mødes to klubber, der ved, at historien kan være både en gave og en byrde.

Men fokus skal være på Málaga. På hjemmeholdet. På byen, stadionet og spørgsmålet om, hvad det betyder, at LaLiga igen bliver spillet her.

For Málaga mod Deportivo er ikke bare en kamp mellem to oprykkere eller to klubber, der skal finde fodfæste. Det er også en kamp mellem to fortællinger om, hvor svært det er at komme tilbage, når man først har mistet det, man troede var sikkert.

En oplagt fodboldrejse fra Danmark

Og så er der selvfølgelig rejsevinklen. For set med danske øjne er Málaga også interessant, fordi den er så let at komme til.

Der er mange fly. Ofte billige fly. Man kan næsten lege med tanken om at tage afsted om morgenen, se en kamp om eftermiddagen eller aftenen og være hjemme igen, før hverdagen for alvor opdager, at man har været væk.

Ja, så er der lige det med CO2-udledningen, men det er jo fodbold…..

Men rent praktisk er Málaga en af de spanske fodboldbyer, der føles mest tilgængelige fra Danmark. Måske næsten lige så overskuelig som at tage toget fra København til Aarhus, bare med tapas, Middelhav og LaLiga i stedet for DSB-kaffe og en pladsbillet.

Billetter vil man normalt kunne forsøge at købe gennem klubbens egen hjemmeside, men som altid i Spanien skal man være opmærksom på, at større kampe, lokalopgør og særligt attraktive modstandere kan gøre det sværere. La Rosaleda er ikke et stadion, man bare skal antage står halvtomt og venter på turister.

Det er netop pointen.

Málaga har en fodboldbefolkning.

Mere end en kamp på kalenderen

Derfor er Málaga mod Deportivo ikke bare en kamp i kalenderen. Det er en anledning til at se en by på en anden måde. Ikke kun som solkystens indgangsport, men som en fodboldby, der har været oppe, nede og nu prøver at rejse sig igen.

Så ja, Málaga har faktisk et fodboldhold.

Og måske er det lige nu, hvor klubben ikke længere er et glitrende europæisk eksperiment, men et hårdtarbejdende LaLiga-hold med ar på kroppen, at den er allermest værd at følge.

Mandag aften på La Rosaleda handler det derfor ikke kun om tre point mod Deportivo La Coruña. Det handler om, hvorvidt Málaga kan begynde at skrive næste kapitel. Ikke som feriebyens lille fodboldkuriosum, men som en rigtig spansk fodboldby, der igen har fået sin plads på scenen.